Today it marks 3 years and 6 months with this one. Last year, on this day, you all met him in THIS POST that actually is my secondly most viewed post ever, and since then you have heard his name mentioned a couple of times. If you're not familiar with what I'm talking about: This is my boyfriend. His name is Troels, an old danish name that no one outside Denmark can pronounce, he often just go under the nickname "T" or "Trolls". And I've been head over heels in love with him since that day in December 2013.
I'm not going to cry your ears full of "that perfect couple", because we are not. Or... Yes we are, because it is the perfect relationship for me, and he is what I need, but we are not picture perfect. In fact we're damaged, hurt and broken from thing that has happened between us in those 3 years and six months. We are not one of the perfect couple that can say that we have never had a break, in fact we have had two.
I hate that we are not that "perfect couple" who never had a break. But we are still perfect in our way.
I hate those few months of my life where we wasn't together. They hurt even though i know we are okay - better than ever actually! - But then again those month has also just shown us that he is the one I can't be without, and I'm the one he can't be without. After all these thing and all my insecurity in myself, him and us, I'm now finally sure. I have ever been more sure about anything in my life but him. So you can say, that because of the things we have been through, I now know that I cannot fight my feelings, I don't have to doubt myself or worry too much. now I know that he is the one I want t be with and cannot be without.
They say the things we love the most, hurt us the most. And that is true I think. I love him with all my heart, body and soul. And all of that hurt when he was away.
I'm thankful for all of our memories, travels, laughs, intern jokes, how we talk about everything and nothing, how I'm always happy when he is around and how he treats me. He is my best friend.
I'm trying to say, that sometimes life makes love look hard. It is not love that is the hard part of the relationship if it is meant to be. For us love never was hard, it was just everything around us that made love look hard. Now we know that, and we know that we will never blame our love for what happens in our lives, but instead use our love to strengthen each other when everything else is going wrong.
I think i kind of lost track, I had so many things I wanted to talk about, but I have a feeling I have to do each topic in a post each.I actually just waned to introduce you to Troels. I have so many plans for the blog (and travels) where he is involved, so this is not the last you have seen of him ;)
Until next time,
x Sofie
Dansk:
I dag er det tre år og seks måneder siden ham og jeg begyndte.Sidste år på denne dag mødte i ham alle i DETTE INDLÆG, som faktisk er mit andet mest sete indlæg nogensinde, og siden da har han været nævnt et par gange. Hvis ikke du ved hvem jeg snakker om: Det her er min kæreste. Hans navn er Troels, han bliver ofte bare kaldet "T" eller "Trolls" da ingen udenfor DK kan udtale navnet. Og udover det har jeg været hånløst forelsket i ham siden December 2013.
Jeg vil ikke fylde jeres ører med "Det perfekte par", for det er vi ikke. Eller... Jo det er vi jo faktisk; vi er det perfekte for mig, det forhold og ham jeg behøver. Men vi er ikke "Picture perfect". Faktisk er vi beskadiget, såret og ødelagte fa tig der er sket mellem os i de tre år. Vi er ikke et af de par der kan sige vi har været sammen uafbrudt uden pauser. Faktisk har vi haft to.
Jeg hader vi ikke er det perfekte par, der altid har været sammen i tykt og tyndt. Men vi er perfekte på vores måde.
Jeg hader de få måneder af mit liv hvor vi ikke har været sammen. De gør stadig ondt selvom jeg ved at vi nu er okay - bedre end nogensinde faktisk! - men de måneder har også bare vist at vi ikke kan være uden hinanden. Jeg kan ikke uden ham og han kan ikke uden mig. Jeg kan ikke finde ud af ikke at være sammen med ham. Efter alle de ting og al min usikkerhed på mig selv, ham og os er jeg endelig sikker. Jeg har aldrig været mere sikker omkring noget, som jeg er med ham nu. SÅ man kan vel sige, at på grund af de ting vi ha oplevet har jeg bare fundet ham endnu mere og fundet ud af at jeg ikke kan kæmpe imod følelser, jeg ska ikke tvivle mig selv eller bekymre mig fr meget. Nu ved jeg det er ham jeg ikke kan være uden.
De siger at de ting vi elsker mest, sårer os mest. Og det tror jeg er rigtigt. Jeg elsker ham med hele mit hjerte, krop og sjæl. Og alt det gjorde ondt da han var væk.
Jeg er taknemlig for alle vores minder, rejser, eventyrer, grin, interne jokes, hvordan vi snakke om alt og intet, jeg er altid glad omkring ham og hvordan han behandler mig. Han er min bedste ven,
Jeg prøver at sige, at livet får kærligheden til at se svær ud. Det er ikke kærligheden der er det svære af et forhold hvis det er meant to be. For os var kærligheden aldrig svær, det var bare alt omkring os der fik det til at se svært ud. Nu ved vi, at vi ikke skal skyde skylden på vores kærlighed, ligemeget hvad der sker i vores liv, men istedet bruge kærligheden til at styrke os når alt andet går skævt.
Jeg tror jeg kom lidt langt væk fra alle de emner jeg ville snakke om, men jeg tror jeg har gjort op med mig selv, at jeg må behandle hvert emne i hver sit indlæg. Faktisk ville jeg bare introducere jeg til Troels. Jeg har så mange planer for bloggen (og rejser) med ham involveret, så det er ikke det sidste i ser til ham ;)
Indtil næste gang,
Kram Sofie
No comments
Post a Comment